Slå vævebørsterne
til. Sæt nålene i strikkestilling og hver anden nål i
hvilestilling. Tråd maskinen og læg enden af tråden hen
over nålene, idet du ruller den en gang rundt om første og
sidste nål. Hold i enden, når du strikker første rk.
Strik nogle rækker, inden du slår vævebørsterne
fra.
Skub nålene op i strikkestilling og hver anden nål i hvilestilling. Sæt på tomgang. Læg en nylontråd eller anden glat tråd indenfor gitteret og hold i begge ender af den, mens du strikker den første række, som skal strikkes på 0. Slå tomgangen fra, stil ms og strik nogle rk, før du trækker nylon tråden ud.
Denne opslagning bruges,
hvis man vil samle begyndelsesmaskerne op og strikke en ribbort. Tråden,
som går igennem maskerne, sidder i buer, som rettes ud, hvis man
trækker i den. Man vil så se, at hver anden maske er vendt.
Det må man tage højde for, når man samler dem op.
Det er nemmest, hvis man har en opslagskam. Sæt de nåle, der skal bruges, i strikkestilling, og skub hver anden op i hvilestilling, men dog sådan at de bliver strikket med.(Se brugsanvisningen) Hæng kammen ind og stil på tomgang. Stil ms. lidt lavere end til resten af strikningen. Strik 1 rk på ms. 0 og træk kammen ned, udløs tomgangen, og stil ms. Strik dobbelt så mange rk som sømmen skal være bred. Skub så igen hver anden nål op; det må gerne være de modsatte af dem, du begyndte med. Hæng kammens masker op på disse nåle, idet du bruger den ene eller begge forlængerskinner til at lægge imellem, for at maskerne ikke skal falde af. Stil ms. og strik videre.
Denne søm er tilbøjelig til at rulle, selv om man laver den bred. Det hjælper lidt, hvis man begynder med samme ms., som skal bruges til strikningen, og derpå går 1 ms. ned for hver eller hver anden rk til man når ms. 1 eller 0. Så strikker man 1 rk. på ms. 10, går ned igen på ms. 1 og går gradvis op til den ms. man begyndte med. Hæng så maskerne op på nålene.
Men man kan også gøre noget andet. Man kan slå op på hver anden nål på ½ ms., strikke halvdelen af sømmens bredde og så tage alle nåle med, idet man
sætter ms op og strikker
sømmen færdig. Det giver en hulrække på vrangen,
der hvor man har taget resten af nålene op, men det ses ikke på
retten, og man undgår, at sømmen ruller. Man kan også
lave hulrækken i ombøjningen, hvis man vil have en muse takkekant.
Forloren rib:
Slå op på hver anden
nål på halv ms. Strik hele sømmen færdig på hver
anden nål, dobbelt så lang som den skal være. Skub
resten af nålene op, læg forlængerskinnerne imellem og
hæng kammens masker op på de frie nåle. Det er nemmest,
hvis disse er skubbet op i en højere stilling. Stil ms. op.
Skal man slå op med meget fint garn, vil man måske foretrække at sy en søm, enten i hånden eller på symaskine. Læg først finstrikke skinnen inden for gitteret.
Med fint garn må man
slå op på hver nål. Man kan hænge opslagskammen
ind og slå op med en ret stor ms., lægge en nylontråd
eller anden glat tråd inden for gitteret, og holde i begge ender
af den. Stil ned på allermindste ms., strik et par rk for at holde
på opslagsrækken, og stil så op på den ms., der
skal bruges. Når man har strikket nogle rk, trækker man nylon tråden
ud. Når man er færdig, kan man sikre sømmen ved at sy
et skråbånd på, inden man syr den op, eller evt. bare
en zigzag eller flerstings zigzagsøm. Der er naturligvis også
den mulighed, at man kan slå op i hånden med fast opslagning,
men det er jo sent, specielt med fint garn.
Man kan også vælge
at strikke ribbort i hånden. I så fald skal man ikke begynde
med den håndstrikkede bort, for den kan sandsynligvis ikke trækkes
langt nok ud. Man må i stedet for begynde med en løs opslagning
med en tråd igennem maskerne, som beskrevet ovenfor, og når
man er færdig med strikningen samle de løse masker op på
en strikkepind. Samtidig kan man så tage nogle masker ind, hvis man
vil have borten lidt strammere.
Skub nålene op til
2r og 2v, mens forskydnings hjulet står på 5. Forskyd 1½
nr. til den side, hvor de 2 yderste nåle er på hovedapparatet,
strik 1 rk, hæng kam og lodder ind, stil på rundstrikning og
strik 2 omg. Forskyd tilbage igen og strik videre. Man kan udelade rundstrikningen,
men så må man ende med 1 nål i hver side.
Man kan godt slå op
som sædvanligt på hver anden nål i rib, men strikke med
lidt større ms. Når man overfører maskerne til hovedapparatet,
må man sætte dem på de nåle, der i forvejen har
masker.
Hvis man gerne vil have,
det skal se ud, som om man har slået op i hånden, kan det gøres
på følgende måde: Slå op i hånden på
hovedapparatet ved at rulle tråden rundt om nålene (fast opslagning)
og strik 1 rk med den ms., der skal bruges til glatstrikning. Skift garnfører
og slå ribapparatet op. Flyt så hver anden maske over på
ribapparatet. Slå ribapparatet et hak ned og hæng kammen ind.
Det skal gøres forsigtigt, for kammen må ikke gå ind
i nogen af maskerne, men kun imellem dem. Slå så ribapparatet
op igen, hæng lodderne i og strik. Det er selvfølgelig en
sen måde at gøre det på, men det ser ganske pænt
ud. Det er dog ikke noget, man skal kaste sig ud i som uøvet.
Hvis man strikker under ms. 5, bliver det for løst, hvis man strikker ribborten på hver anden nål. Slå op med løs opslagning med tråd igennem maskerne. Strik ribborten bagefter på hver nål; d.v.s. man slår op til det halve af det nål nummer, man brugte til blusen. Strik sidste rk på en større ms., strik kontrastfarve ind, bryd garnet og kør maskerne af. Nu kan man enten maske borten på, eller man kan lukke den sammen med blusen. D.v.s. man hænger blusens opslagsmasker på maskinen med retten udad. Derefter hæfter man bortens masker ovenpå og lukker af på én gang. (undgå at trække nålene op i hvil, men lad dem sidde på nålekrogene, så er de nemmere at lukke af). Borten bliver herved strakt ud til den dobbelte længde. Inden man strikker borten, må man derfor sikre sig, at ms. er stor nok, til at borten kan trækkes ud til blusens bredde. Man kan lave en strikkeprøve til borten på følgende måde: Slå op til nål 12 i hver side, eller så langt sidekrogene rækker, med fuld rib. Hæng sidekrogene ind (dem, som man bruger ved udtagning i rib), og hæng et lille lod igennem begge huller på sidekrogene. Strik fx. 20 rk., strik kontrastfarve ind og kør maskerne af. Prøven spændes ud med knappenåle på et stryge brædt til den rundstrikkede opslagskant ligger glat. Hæft hele vejen rundt. Nu kan man måle prøven i cm, og samtidig se om det maskeantal, man skal bruge kan spændes langt nok ud.
Hele denne proces er noget
tidskrævende, men i stedet for at strikke ribbort, kan man lave en
bort af rundstrikning på alle nåle, evt. med lidt mindre ms.
Den er dog også lidt tilbøjelig til at rulle, hvis man fortsætter
med glatstrikning, men ikke helt så meget som en søm.
Hvis man vil have en kant, der ikke er så elastisk, kan man bruge rib forskydning.
Slå op i 1r. 1v. med to omg. rundstrikning. Strik 1 rk, stil rækketælleren på 4 (1 opslags rk. + 2 omg. + 1 rk.= 4). Forskyd så nålene skifter plads. Strik 2 rk, forskyd tilbage igen, strik 2 rk. forskyd o.s.v. Man forskyder til den side, hvor den sidste nål sidder på hovedapparatet.
Denne kant er især smuk som forkant. Hvis man vil bruge den som forkant, er det pænt, at kanten forneden er lavet på samme måde. Det har også den fordel, at man så kan bruge kanten forneden som strikkeprøve.
På enkeltapparat begynder man
med den ms., man har brugt til blusen, og sætter den gradvis 1 ms.
ned. Man kan strikke 2 , 3, eller flere rk. med hver ms. alt efter hvor
stor en ms. man er begyndt med, og hvor bred man vil have kanten. Når
man når . 1 eller 0, igen alt efter hvor groft man strikker, går
man op på ms. 10, strikker 1 rk, går ned igen på 1 eller
0, hvorefter man går gradvist op igen på samme måde.
Dog er det klogt at strikke den sidste rk på største ms., så
er den nemmere at maske ned. Strik kontrastfarve ind, og kør maskerne
af. Bagefter presser man kanten, hvis den kan tåle det, piller kontrastfarven
af og masker den ned (se montering). Hvis det drejer sig om syntetisk garn,
kan man godt med forsigtighed presse den yderste kant, bare man passer
på ikke at ramme længere inde end ombøjningen, for så
ses det på retten. Læg et strygestykke eller køkkenrulle
over, for at det syntetiske ikke skal hænge i strygejernet. Det er
så meget nemmere end at skulle sætte maskerne på en hjælpepind
og tage dem derfra, når man masker ned. Denne kant ligger pænt
til i halsen, og det er en god ide at lave den dobbelt, da den så
er elastisk, og derfor holder bedre.
Hvis du har strikket på hver anden nål, kan du bare skubbe hver anden m op på ribapparatet og strikke en rk, før du hænger kammen ind. Der kommer en hulrække, som næsten ikke ses, fordi vrangmaskerne gemmer sig.
Der er naturligvis mange andre måder at slutte halsen på. Man kan fx bare strikke nogle rk. glatstrikning med samme ms. og lukke af, så vil kanten rulle om til retten, men i så fald skal halsen laves lidt mindre, hvis ikke man ønsker en større halsåbning.
Hvis man strikker en barnekjole,
som skal have en krave på, kan man simpelthen bare lukke halsen af.
Den vil ikke rulle, når den ikke er lige. I dette tilfælde
skal man ikke beregne 3 cm. til halskant, som der ellers er beregnet på
alle snitmønstrene, hverken i siden eller forneden.
På ribapparat: gøres det på en anden måde: Man strikker kanten for sig. Brug ribborten forneden som strikkeprøve. ( Her kan man ikke bruge tommelfingerreglen som i glatstrikning.) Læg enten ryg eller forstykke på et strygebræt og spænd det ud med knappenåle. Det skal spændes så langt ud, at opslagskanten, den rundstrikkede kant, er glattet ud, men den må ikke stramme. Mål så centimeter antallet og divider det op i maskeantallet, så har du maskeantallet pr. cm. Du kan evt. også måle rækkeantallet pr cm, eller bare tælle det antal rk du synes passer til kantens bredde. Du må så måle de skrå sider og regne ud, hvor mange m der skal bruges til hver af dem. Til det ene stykke må du lægge nakkens maskeantal. Denne kant laves ikke dobbelt. Det ser vældig pænt ud, at man kan se den rundstrikkede opslagskant, der bør bestå af 2 omg. I dette tilfælde må man starte på lavest mulige ms. og gå gradvist op.
Lad kanten sidde på maskinen, men tag kam og lodder af. Hæft blusen på, med vrangen udad. Man skal ikke trække nålene op i hvil, så bliver det vanskeligere at lukke af, og de sidder faktisk sikrere på nålekrogene. Hæft først på de to yderste nåle, hæng så midten op på de to 1 nåle, og fortsæt med hele tiden at tage midten af strikningen, som vil hænge i buer, indtil du kan fordele resten af nålene på øjemål. Nu lukker man så begge lag på én gang.
Man syr spidsen sammen ved at tage ind i ½ retmaske skiftevis i hver side, og næste række tager man ind i den retmaske, der er én længere inde, d.v.s. i alt 2 masker inde, for man bruger ikke vrangmasken. Derved får kanten den rigtige skråning, når man har trukket den sammen. Se billedet.
Det sømrum, der fremkommer på vrangen, kan man sømme ned i kanten.
Bagefter kan man sy en række kædesting over sammensyningen. Det ser ud som den
maske, der fremkommer, når man strikker håndstrikning og tager ind på hver
side af masken.
Enkeltapparat:
Man samler maskerne op langs kanten. Her kan man bruge tommelfingerreglen:
Spring 2 gange en rk over, og tag 1 gang den ved siden af. Det passer på
lige kanter og normalt forhold mellem m og rk. Man kan godt strikke kanten
en ms. lavere end selve trøjen. Knaphullerne laver man lidt længere
inde end midten af kanten. Skal kanten fx være 12 rk bred, kan man
lave knaphuller på rk 4 og 20. De nåle, der skal bruges til
knaphuller, skubbes lidt op, men ikke bag nåletungerne. Man kan så
fordele dem og lave om på fordelingen om nødvendigt. Man kan
fx lave knaphullerne 2 m brede. Når de er fordelt rigtigt, tager
man nogle små stumper kontrastgarn, og strikker hvert knaphul i hånden
med en lille tråd. Dette gentager man på 20nde rk. Efter rk
24 strikker man kontrastfarve ind og kører maskerne af. Derpå
presser man hele kanten inklusive knaphullerne, så man uden risiko
kan trække de små tråde ud. Inden man masker kanten ned,
syr man knaphullerne sammen med en tråd af strikkegarnet. Man hæfter
tråden inden i kanten, og stikker skiftevis op i en m på oversiden
og ned i en m på undersiden. I siderne må man tage op i nogle
lænker. Hvis garnet ikke kan tåle presning, kan man i stedet
lave knaphullerne ved at flytte de to masker til hver sin nabonål.
Når man har strikket en rk, må man dreje hver lænke,
som ligger over de tomme nåle 180º. Man kan dog evt. nøjes
med at dreje den ene. Bagefter må man sy knaphullerne sammen. For
at forstærke knaphullerne, kan man sy knaphulssting i kanten, men
det er ikke altid nødvendigt.
Forkanter i rib: Man måler forkanternes længde incl. halskant og ribbort forneden. Mål så ribborten forneden, bedst bagpå, hvor den er længst. Hæft den fast på et strygebræt og glat den ud til opslagskanten ligger glat, men ikke strammer. Mål hvor mange cm den er, og divider cm antallet op i maskeantallet, så du ved, hvor mange m der går pr. cm. Gør evt. det samme med rækkeantallet. Nu har vi en strikkeprøve til forkanten. Gang den med forkantens mål, men beregn lidt flere m fordi man, foroven og forneden på trøjen, hvor kanten ellers vil være tilbøjelig til at svippe henholdsvis op eller ned, må bruge lidt flere masker. Det gælder dog kun, hvis man har strikket ribborter.
I modsætning til forkanter på enkeltapparat strikker vi her forkanterne for sig.
Slå op i rib med 2 omg. rundstrikning. Lad os sige, vi har bestemt os for at bruge 16 rk til forkanten. Så kan vi fx strikke 10 rk, inden vi laver knaphuller. Dem laver vi også over 2 masker. Flyt de 2 m. over på hver sin nabonål, d.v.s. den fra hovedapparatet til ribapparatet, og omvendt. Sørg for at de tomme nåle kommer i strikkestilling igen og strik en rk. Tag nu 2 enkelt dæknåle, tag masken af med den ene og drej den 180º, fang den med den anden, og sæt den på igen.
Hvis man strikker kanten med forskydning, som beskrevet ved opslagskanter, kan man gøre noget andet. Når man har forskudt efter 10ende rk, strikker man 1 rk og laver knaphullerne. Man skal lave dem sådan, at de næste gang vil blive forskudt for hinanden, derved undgår man at vende dem.
Når man har strikket de 16 rk, tager man kam og lodder ud. Nu hæfter man det ene forstykke med vrangen ud (vær sikker på, at knaphullerne kommer i den rigtige side) op på nålene ved at trække nålene op igennem det 1 m inde. Men undgå at trække dem op i hvil, lad dem sidde på nålekrogene, ellers er det besværligt at lukke af. Foroven og forneden, i rib borterne, tager man på et stykke op i hver rk, derfor skal man have lidt flere m, end strikkeprøven siger. Nu hæfter man midten af strikningen op på de midterste nåle og bliver ved med at gå midt imellem, til mellemrummene er små nok, til at man selv kan fordele maskerne. Efterhånden som man bliver vant til det, kan man fordele større mellemrum.
Hvis trøjen har spids
hals, kan man alligevel godt lave kanten lige, forudsat den ikke er alt
for bred, da strik jo er elastisk.
Strik halsen 3 cm. mindre på alle ledder. Hvis ikke forstykket er i to stykker, må man strikke slids. Man deler strikningen der, hvor slidsen skal begynde, og kan evt. lade 2 til 4 m. stå i midten, så der er plads til en lille forkant. Det er pænest at maske forkanterne på, ellers bliver det nemt for klodset. Man kan godt maske dem på, på langs ad maskerne.
Halsen laver man ellers som beskrevet i kap. 2, men inden man strikker kontrastfarve ind, flytter man hver fjerde maske over på nabonålen. Man behøver ikke at flytte maskerne sammen, men strikker bare kontrastfarven hen over det hele. Inden man kører maskerne af, tæller man hvor mange masker, man har hele vejen rundt. Kraven slår man op for sig i rib med ½ gang flere masker end halsens. Strik lige op til kraven har den ønskede bredde. Overfør så maskerne til hovedapparatet. Hvis du har hulslæde, er det nemt at flytte hver anden maske over på nabonålen, ellers må du gøre det i hånden. Strik så 1 til 2 rk med ½ ms. og strik kontrastfarve ind. Kør maskerne af. Nu har vi så både halsen og kraven med kontrastfarve på. De kan maskes sammen fra vrangen uden at trævle kontrastfarven af, før man er færdig. Se montering.
Vil man have kraven til at ligge lidt mere ned, kan man slå det dobbelte af halsens masker op. Kraven vil så gå længere ud på skulderen. Man skal ikke tage ind i hver fjerde maske på halsen, for når man har taget ind i hver anden på kraven, passer maskeantallet. Derved kommer kraven ikke til at sidde så tæt til.
I stedet for at maske hals
og krave sammen, kan man lukke dem sammen. Man lader kraven sidde på
maskinen og hefter halsen masker på. Det lader sig bedst gøre,
hvis trøjen er åben foran, men hvis man kun har en slids,
og ikke kan strække den langt nok ud, må man nøjes med
at sætte halvdelen af maskerne på i første omgang. Man
må da have delt kontrastfarve på ryggen. Når man har
lukket halvdelen, kan man fordele den anden halvdel på resten af
kraven og lukke af.
Når forstykket er færdigt, samler man m op. På underfaldet samler man op til at underfore med, og strikker i stolpens bredde. Man kan strikke kontrastfarve ind og senere maske ned. Det kan man godt, selv om det er på den anden led. Man kan også bare lukke af og sy det ned. På overfaldet samler man m op og strikker først oversiden, (måske skal den have et mønster, eller bare en anden farve). Inden man strikker undersiden af overfaldet, tager man 2-3 m ind forneden og strikker så undersiden i samme længde som oversiden. Det gør man, for at det ikke skal blive for klodset, der hvor stolpen bliver syet fast forneden. Undersiden af overfaldet syr man fast til underfaldet et lille stykke højere oppe, og oversiden syr man fast, der hvor slidsen begynder, derved undgår man at det bliver for bulket.
Overfaldet kan også laves i rib for sig og bagefter lukkes sammen med åbningen ligesom på forkanter. Det kan underfaldet også, men så må man lukke nogle masker på midten af blusen, og sy enderne af over- og underfald fast. Man kan da også lave underfaldet et par masker kortere, og sy det fast til overfaldet, så det ikke fylder for meget.
Hvis man vil lave en halskant uden sømme, men på ryg og forstykke på en gang, kan det kun lade sig gøre, hvis lukningen ikke er for kort, ellers kan den ikke trækkes ud på maskinen. Ryggen skal på først, for den skal sidde på midten af maskinen, og derefter skuldersiden af forstykkerne, så midten med stolpelukningen kommer yderst. Det er nemmest at finde ud af, hvis man har syet skuldrene sammen først. Her er det pænest at strikke kontrastfarve ind og maske skuldrene sammen.
Strikning af bånd: Slå 2-3 m op ved at rulle tråden rundt om nålene. Strik dem så langt båndet skal være, idet du trækker ganske let ned i strikningen, mens du strikker, og luk af. Maskerne vil rulle sig sammen til en snor.